Dyrevelfærd

Rodeomodstandernes indvendinger mod sporten drejer sig hovedsageligt om at dyrene bliver mishandlet. Det bliver de ganske vist ikke, men modstanderne bliver troligt ved med at holde fast ved deres fordomme, og jo mere man prøver at forklare dem at det kun er fordomme, desto mere energisk gentager de dem.
Som så mange andre tilhængere af sporten kan jeg efterhånden de fleste af indvendingerne udenad, og selv om jeg stadig af og til kan blive imponeret over den fantasi modstanderne udviser, er det ikke andet end fantasi. En del af de metoder og hjælpemidler de taler om, eksisterer ikke i virkeligheden, og alle de andre er forbudt ifølge sportens regler. Langt de fleste ville i øvrigt have haft den modsatte virkning af den ønskede.

Hvorfor springer dyrene sådan omkring? - Top
Rodeomodstandernes yndlingstema er hvad de onde grimme cowboyer gør ved de stakkels søde små rough stock-dyr for at få dem til at springe vildt omkring i arenaen (at bukke, hedder det). Under linket Fordomme og fakta er der nogle eksempler på dem jeg selv har hørt og set i tidens løb; her vil jeg blot gentage at de ikke er sande.
Men hvordan får man da dyrene til at bukke hvis de ikke selv vil? Svaret er ganske enkelt: Det kan man ikke.
At en hest er tilredet, hvad langt de fleste heste her i landet er, betyder at den er dresseret til, i modstrid med sin natur, dels at finde sig i at have en rytter siddende på ryggen, dels at lystre rytterens signaler om hvad den skal gøre eller lade være med. I rough stock-disciplinerne anvender man derimod utilredne heste. Hvis man forsøger at ride på sådan en, udløser man en naturlig forsvarsmekanisme: Hesten reagerer instinktivt som om den bliver angrebet af et rovdyr som vil spise den, og det forsøger den at undgå ved at ryste dyret af sig. De dyr der anvendes i rodeo, ved selvfølgelig af erfaring at rytterne ikke gør dem noget ondt, men instinktet har de stadig, og det er dét man udnytter i rough stock-disciplinerne.
De fleste mænd har nok i deres unge dage prøvet (på) at ride på en ko, eller i hvert fald set nogen gøre det, og således erfaret at de reagerer på samme måde. Tyre er som bekendt endnu værre og adskiller sig desuden fra heste ved at de ikke mister interessen for rytteren så snart de har kastet ham af, men straks angriber ham hvis man ikke får dem lokket væk fra ham.
Nogle heste er så genstridige at man ikke kan dressere dem til at lade sig ride. Hvis de heller ikke kan anvendes som køreheste eller travheste, har de ikke andre karrieremuligheder end en tur til slagteriet.
Medmindre de kommer ind i rodeobranchen. Her får de netop lov til at reagere i overensstemmelse med deres natur, og de får endda ros og en ekstra godbid for det hver gang kaster rytteren af.
Men som Harry Vold, en af Nordamerikas største stock contractors, som efter dengang 40 år i branchen vel burde vide det, har sagt i et interview på rodeoup.com: Et dyr kan ikke påvirkes til at bukke. Det skal have viljen, beslutsomheden og den naturlige disponering for at ville bukke. Hvis et dyr ikke har denne disponering for altid at ville bukke, så bukker det ikke. Tyr eller hest – det gør ingen forskel.
Jeg har hørt det samme flere andre steder fra, og det passer også med hvad jeg selv har set i årenes løb: Hvis de ikke vil, så gør de det ikke. Det gælder både tyre og heste.
Og nok så vigtigt: I så fald påfører man ikke dyrene nogen form for smerte eller andet ubehag for at få dem til det alligevel. Dels er det forbudt ifølge sportens regler (hvilket betyder diskvalificering og dermed farvel til præmiesummen), dels ville det ikke gøre nogen gavn: Alle rodeodiscipliner er et samarbejde mellem to atleter som begge skal yde den bedst mulige præstation for at vinde konkurrencen, og det gør man ikke hvis man ikke både fysisk og mentalt føler sig godt tilpas.

PRCA's regler - Top
Nedenfor gengiver jeg de væsentligste punkter i Professional Rodeo Cowboy Association's regler for dyrevelfærd (1. oktober 2009), som deres Animal Welfare Coordinator (dyrevelfærdskoordinator) i Colorado Springs har været så venlig at sende mig en kopi af. Jeg bruger deres regler fordi de, så vidt jeg har kunnet orientere mig, dels er den største af de organisationer der sanktionerer rodeoer i USA, dels har de strengeste og mest omfattende regler for dyrevelfærd. Jeg har valgt ikke at lave en dansk oversættelse af dem i deres fulde omfang da det ville fylde for meget her. I stedet har jeg lavet den nedenstående grupperede sammenfatning:

I arenaen - Top
- Arenaen skal være fri for sten, huller og unødvendige hindringer.
- Hvis arena director'en, et flertal af deltagerne, en dommer eller den primære stock contractor vurderer at forholdene i arenaen er usikre, kan konkurrencerne blive udsat indtil forholdene er i orden.
- I tie-down roping må man ikke med vilje få kalven til at falde bagover. Hesten må ikke slæbe kalven når den ligger ned. Rebene skal fjernes fra kalven hurtigst muligt efter at "tie" er godkendt. Kalvene i denne disciplin skal være sunde og stærke.
- Hvis et rough stock-dyr viser tegn på nogen skade som er blevet påført det af en rytter under ridtet, straffes rytteren med en bøde på 250 dollar for den første skade, 500 dollar for den anden og 1000 dollar for den tredje og hver efterfølgende skade.

Uden for arenaen - Top
- Der skal være en dyrlæge til stede ved samtlige discipliner, og dyrlægen skal inspicere dyrene før hver lodtrækning (hvor det afgøres hvilken cowboy der skal arbejde med hvilket dyr).
- Der skal være et passende transportmiddel klar til borttransport af dyr som kommer til skade i arenaen. Transporten skal foregå så humant som muligt. Tilskadekomne dyr der transporteres ud af arenaen, skal derefter holdes isoleret under så bekvemme forhold som muligt for at stresse dem mindst muligt.
- Der må ikke gives nogen stimulanser eller hypnose til noget dyr for at få det til at yde en bedre præstation.
- Hvis et dyr bliver stærkt ophidset i startboksen, hvis det gentagne gange lægger sig ned i startboksen eller forsøger at springe ud af den, eller hvis det på nogen anden måde synes at være i fare for at forvolde skade på sig selv, skal det straks lukkes ud.
- I USA må et dyr ikke være lukket inde og/eller transporteres på et køretøj i mere end 24 timer ad gangen uden at det bliver lukket ud og fodret og vandet. (Herovre er tidsgrænsen som bekendt væsentligt lavere).

Udstyr - Top
- De sporer der anvendes i bareback riding og saddle bronc riding, må ikke være skarpe, og hjulene skal kunne rulle frit. Anvendelse af skarpe sporer eller sporer med hjul som kan fastlåses, medfører diskvalificering.
- Også i tyreridning, hvor sporerne anvendes for at give rytteren et bedre greb i den løse hud på tyrens hals- og skulderparti, bliver man diskvalificeret hvis sporerne er skarpe.
- I bareback skal den rem som rigging'en (håndtaget) sidder på, være mindst 20 cm bred på midten. Under selve rigging'en skal der være en mindst 19 mm tyk pude af hårdt skumgummi som er beklædt med læder på begge sider, og som rager mindst 5 cm bagud under rigging'en.
- Der må ikke være skarpe genstande på sadelgjord, buggjord eller flankerem. De flankeremme der anvendes på heste, skal være foret med fåreskind eller neopren og udstyret med en hurtigudløser. De skal anlægges sådan at den forede del er på begge hestens flanker.
- Ved tyreridning kan et blødt bomuldsreb med en diameter på mindst 16 mm anvendes som flankerem, og der kræves ikke foring.
- Elektriske drivstave må kun anvendes på dyrenes hofte- eller skulderområde.
- Der må ikke anvendes andre drivmidler eller kunstige stimulanser.
- I rough stock-disciplinerne må drivstave kun anvendes på heste som man ved er tilbøjelige til at blive stående i startboksen når lågen går op, og kun når det på forhånd er aftalt med rytteren, stock contractor'en (den der ejer dyrene og stiller dem til rådighed) og dommeren. På tyre må de slet ikke bruges.

Dyrenes vægtgrænser - Top
- Kalve i rebdisciplinerne: mindst 110 kg, højst 140 kg, nye kalve dog højst 130 kg
- Stude i steer wrestling: mindst 225 kg, højst 300 kg
- Stude i team roping: mindst 225 kg, højst 325 kg
- Stude i steer roping: mindst 225 kg, højst 300 kg
- Tyre i bull riding: mindst 750 kg

Studsning af horn - Top
- På de stude der anvendes i steer wrestling, skal spidserne på hornene være skåret af så enderne har samme diameter som en fem-cent-mønt.
- Tyrenes horn skal være studset så enderne har samme diameter som en halvtreds-cent-mønt.
- Hvis en stud eller tyr har så lange horn at det af den grund kniber for den at komme ind i startboksen, eller hvis dens horn er så lange og spidse at den kan komme til at skade sig selv med dem, skal de også studses.

Overholdes reglerne? - Top
Nogle dyrerettighedsaktivister hævder at det ikke hjælper noget at PRCA har disse regler for dyrevelfærd, hvis PRCA ikke gør noget for at få folk til at overholde dem, såsom at påtale og straffe overtrædelser, og at dyrene derfor alligevel bliver mishandlet. Det er jeg nu ikke sikker på:
I 2003 tildelte American Association of Equine Practitioners (den amerikanske forening af dyrlæger som arbejder med heste) sin Lavin Cup til PRCA som anerkendelse af PRCA's bidrag til hestens sundhed og velfærd.
I 2007 blev en dyrlæge, Doug Corey fra Adams, Oregon, optaget i ProRodeo Hall of Fame som påskønnelse af hans mangeårige indsats i PRCA's dyrevelfærdskomite for at forbedre deres politik for dyrevelfærd.
Hvis dyrene alligevel bliver mishandlet ved rodeoer, undrer det mig at så mange dyrlæger, hjælpere og tilskuere siger det modsatte efter at have set med deres egne øjne hvad der foregår. Er de alle sammen blevet bestukket til at lyve? Eller har de haft bind for øjnene under samtlige rodeoer hvor de har været til stede, uden selv at opdage at de ikke kunne se noget? Eller kunne man måske tænke sig at de faktisk har set hvad de siger de har set: at dyrene ikke bliver mishandlet?
Den sidste mulighed er den der stemmer bedst overens med hvad jeg har set ved de rodeoer hvor jeg har været. Derimod har jeg ikke set mange rodeoer hvor ingen af de tobenede deltagere er kommet det mindste til skade.

Den danske dyreværnslov - Top
Under opbygningen af denne hjemmeside har jeg også læst den danske dyreværnslov (justitsministeriets bekendtgørelse af 4. december 2007). Der foregår intet i forbindelse med rodeo som er i modstrid med denne lov, og der står intet i loven som kan begrænse, endsige forbyde, afholdelse af rodeoer i Danmark.
Da jeg nogle gange har set eller hørt rodemodstandere hævde det modsatte, har jeg forsøgt at finde nogle paragraffer som ville kunne anvendes som begrundelse for dette synspunkt. Resultatet blev det følgende:

§ 10. Justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Min kommentar: Der er ingen tvivl om at en rodeotyr på op til en ton som springer omkring i arenaen og forsøger at smadre folk, "kan frembyde fare" for de tobenede deltagere, så den kan da godt "skabe frygt". Men det afholder jo ikke deltagerne fra at ride på den eller gå ind i arenaen, og publikum både er og føler sig i sikkerhed bag rækværket.

§ 17. Dyr må ikke dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret derved påføres væsentlig ulempe.
Min kommentar: Nogle rodeomodstandere henviser, omend upræcist, til denne paragraf og siger dels at rodeo er en ren cirkusforestilling uden noget element af konkurrence, dels at dyrene udsættes for grufulde lidelser; derfor må rodeo være forbudt ifølge loven. Som I kan se under Sportens discipliner hhv. herover og under Fordomme og fakta, er begge dele af denne begrundelse uden hold i virkeligheden.
Desuden melder spørgsmålet sig hvad der er "væsentlig ulempe" – og hvad dyrene selv synes er det. Synes rideheste f.eks. at det er en "væsentlig ulempe" at de skal rende rundt med en pind tværs gennem munden og bære en rytter der hele tiden blander sig i hvilken vej de skal gå? Uanset hvad hestene ville svare på dette spørgsmål, eller hvad nogle mennesker fører sig frem med at føle på hestenes vegne, kan jeg ikke se hvordan det skulle gøre ulempen mere eller mindre væsentlig om rytteren har en ridehjelm eller en cowboyhat på hovedet.

Som jeg skriver på startsiden, vil jeg selvfølgelig ikke hævde at jeg er mere neutral end rodeomodstanderne, men dette er de eneste to af dyreværnslovens 34 paragraffer hvor jeg har fundet noget som de vil kunne anvende i deres argumentation mod sporten. Og selv det får de altså ikke nogen gavn af alligevel – medmindre de kun henvender sig til folk der ikke tager det så tungt hvad der står i loven, bare påstanden gavner deres sag.

Tyskland - Top
Trods vores historiske forudsætninger for det har der mig bekendt endnu ikke været afholdt rodeoer i Danmark; de nærmeste er dem i Tyskland. Jeg har selv været dernede flere gange i årenes løb, de første gange blot som tilskuer og derefter som aktiv deltager, og jeg har aldrig set noget dér som kunne stride mod PRCA's regler eller den danske dyreværnslov.
Det samme gælder for den tyske Tierschutzgesetz (senest ændret ved lov af 15. juli 2009). Det eneste jeg har fundet i den, som rodeomodstanderne kunne tænkes at ville bruge mod sporten, er § 13, stk. 1: Det er forbudt at anvende anordninger eller stoffer til indfangning, udelukkelse eller bortjagelse af hvirveldyr hvis dette er forbundet med fare for undgåelige smerter, lidelser eller skader for hvirveldyr; dette gælder dog ikke for anvendelse af anordninger eller stoffer som på grund af andre retsforskrifter er tilladte.
Modstanderne kan så hævde at det ved indfangning af en kalv med et reb gør ondt på kalven når man kaster denne anordning omkring dens hals og stopper den, og at det er forbundet med lidelse for kalven når man lægger den ned på siden og binder tre af dens ben sammen. Men som guderne må vide hvor mange mennesker har set med deres egne øjne i årenes løb, er det ikke værre for kalven end når man går med en hund i snor og/eller leger med den.
Dertil kommer at der, som beskrevet ovenfor, er væsentligt skrappere regler for hvordan man skal hhv. ikke må behandle dyrene ved rodeoer, end dem der gælder for hundeejere. Desuden vejer selv de mindste kalve typisk halvanden til to gange cowboyens vægt; når der opstår skader ved rodeoer, er det af naturlige årsager oftest den store der kvæster den lille, og ikke omvendt.

Rodeo America - Top
De første rodeoer i Tyskland blev arrangeret af afdøde Alan Jacobs fra 1971. I disse år arrangeres de af Rodeo America i Griesheim. Det følgende er baseret på hvad jeg har set ved deres rodeoer, og på deres hjemmeside samt German Rodeo Cowboys Association e.V.
Også de tyske rodeoer har fra starten været genstand for diskussioner, men utallige kredsdyrlæger har kontrolleret disse rodeoer, undersøgt dyrene og overvåget disses adfærd – alt sammen uden påtaler.
Rodeoer afholdes kun i weekender om sommeren. Resten af tiden holder dyrene fri. De er på fold 45 af årets 52 uger.
På grund af den meget ringe belastning af dyrene, sammenlignet med enhver anden hestesport, forekommer de normale slidskader stort set ikke.
Sporerne svarer til retningslinjerne i Tierschutz im Pferdesport (dyrebeskyttelse i hestesport) udgivet af Forbundsministeriet for ernæring, landbrug og forbrugerbeskyttelse. ( Dem har jeg også læst, og heller ikke her står der noget som er i modstrid med noget jeg har set ved RA's rodeoer).
Flankeremmene er foret med lammeskind og bliver pudret med babypudder.

Uden flankerem - Top
I 2007 besluttede forvaltningsdomstolen for Baden-Württemberg at indføre forbud mod anvendelse af flankerem. Denne beslutning er ifølge German Rodeo Cowboy Association e.V. udelukkende begrundet med en erklæring fra dyreværns¬organisationen Tierärztliche Vereinigung für Tierschutz e. V.
Ifølge RA omfatter denne erklæring for det første mange rodeoarrangører under ét, inklusive de mindre seriøse arrangører som RA udtrykkeligt tager afstand fra på grund af deres uprofessionelle adfærd og deres behandling af dyrene. For det andet har de fleste af forfatterne af TVT's erklæring aldrig selv været til stede ved en rodeo men blot udfærdiget erklæringen på grundlag af nogle videooptagelser. For det tredje har nogle af de dyrlæger der deltog i udfærdigelsen af erklæringen, nægtet at skrive under på den fordi den ikke er videnskabeligt funderet. Det sidste bekræftes af mange dyrlæger og videnskabsfolk.

Ikke desto mindre besluttede Rodeo America at overholde forbuddet indtil sagen var endeligt afgjort. Det blev den i 2010 da Forvaltningsretten i Freiburg afgjorde at det var retsstridigt at forbyde anvendelse af flankerem da det ikke kunne dokumenteres at anvendelsen var forbundet med smerter, lidelse eller skader for dyrene. Det lykkedes dog ikke i denne omgang at overbevise retten om at en sport hvor deltagerne konkurrerer mod hinanden om at opnå det højeste antal point eller den korteste registrerede tid for at vinde, er konkurrencesport ligesom f.eks. galop, trav, spring, military osv.
Et forbud mod flankerem er ikke nogen fordel for dyrene da den ikke forårsager nogen smerter, lidelse eller skader. Men hvorfor bruger man den? Den tjener to formål:
1. Flankeremmen forstærker dyrets naturlige tendens til at bukke for at smide rytteren af. Men læg mærke til forskellen: Den forstærker tendensen, den forårsager den ikke. Elles ville dyrene jo begynde at bukke når man sætter den på, og blive ved til man tager den af, hvilket enhver kan se med sine egne øjne at de ikke gør.
2. Når rytteren er kommet ned fra dyret på den ene eller anden måde, er der stadig et fremmedlegeme på dets krop som det gerne vil af med. Derfor kan det ikke så godt koncentrere sig om at angribe rytteren, som jo ikke altid kan stå på benene efter ridtet.
Begge formål gør det nødvendigt at remmen sidder så løst at den kan kilde dyret ved at glide lidt frem og tilbage på flankerne på grund af dyrets bevægelser, men ikke så løst at den kan glide hen over dyrets 'hofteparti' og falde af.
Rodeo America har ganske vist, på grund af forbuddet, anskaffet to heste som har så voldsomt et temperament at vi altid rider dem uden flankerem, også efter at forbuddet blev ophævet, men de andre arbejder bedst med den ekstra stimulans som flankeremmen giver dem. Men alle dyrene bliver først lukket ud i den gyde ved siden af arenaen hvor alt udstyret bliver taget af, når de er faldet til ro i arenaen.

Jeg har også læst TVT's Gutachten om rodeo, og jeg må give Dieter Brand fra Rodeo America ret i at den er tendentiøs: Fem af de seks forfattere der har underskrevet den, titulerer sig med en doktorgrad og tilhørsforhold til forskellige universiteter i 'dyrebranchen', og den sjette er dommer ved byretten. Den ser ved første øjekast også meget saglig og korrekt ud, men når man studerer den nøjere, skinner det igennem at forfatterne havde besluttet på forhånd hvad resultatet skulle være, inden de begyndte at undersøge sagen. Desuden er der så mange faktuelle fejl i den at den alene af denne grund ikke er anvendelig som grundlag for en rationel beslutning.

Eventuel kontaktinformation